Ko (Mejeri)
Køer lever naturligt i mindst 20 år.
Mælk er tungt og en malkeko kan bære rundt på adskillige kilo mælk i sit yver. Dette kan tvinge hendes bagben ud i en unaturlig stilling, der gør gang besværlig og kan resultere i lammelse. Det kan også gøre at hun får svært ved at stå eller ligge.
Brystkirtelinfektion er en pinefuld yverinfektion, der er almindelig blandt malkekøer. I en flok på 100 køer i Storbritannien, er der set infektion på op til 70 køer om året.
Køer der lever indendørs har færre muligheder for at opføre sig naturligt og bevæge sig. Dårlig ventilation og høj luftfugtighed forstærker spredning af infektioner. Hårde betongulve øger risikoen for fodskader og er mere smertefuldt for køer med lammelser i bagbenene.
I den kommericelle mælkeproduktion, bliver næsten alle kalve taget fra deres mor kort tid efter at de er blevet født. Dette betyder at både koen og kalven bliver udsat for en uacceptabel lidelse, som har langtidseffekter på kalvens fysiske og sociale udvikling.
En nutidig dansk malkeko producerer i gennemsnit ca. 8.900 kilo mælk om året, hvilket indebærer, at en del køer producerer mere end 10.000 kilo mælk årligt. En malkeko i 1980 producerede omkring 5.200 kilo årligt.
Gennem årene er antallet af besætninger faldet markant. Til gengæld er antallet af køer pr. besætning steget voldsomt. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse for malkekvæg var knap 25 i 1980. I 2009 var gennemsnittet 126. I 2015 forventes det, at besætningsstørrelsen i gennemsnit vil være på 193 køer.
Produktionsforholdene for malkekvæg i dag tilgodeser ofte ikke kvægets naturlige behov, som beskrevet under kvægets natur.
Koens mælkeproduktion: Den moderne malkeko producerer rigtigt meget mælk, og det påvirker selvfølgelig koen. Den skal æde meget for at undgå at komme i negativ energibalance, som kan gøre koen mere sårbar overfor diverse sygdomme. Køer har også brug for minimum 10 timers hvile, og der tales ligefrem om, at koen kan have svært ved at nå at æde tilstrækkeligt og hvile de 10 timer.
Fravænning af kalve: Det er bedst for kalven, hvis den kan gå hos sin mor indtil den ikke længere skal have mælk. Båndet mellem ko og kalv dannes i løbet af et par dage, og det er meget belastende for både ko og kalv, hvis de tages fra hinanden efter de har knyttet sig til hinanden, f.eks. ved at lade dem gå sammen en uges tid. Adskillelse af ko og kalv efter 24 timer er bedre end efter 12 timer, men langt fra nok hvis det skal være naturligt. I Holland er der flere kvægbønder, som lader kalvene die hos deres mor en til to gange i døgnet indtil kalvene er 3 måneder gamle, samtidig med at koen malkes. Vi anbefaler at de spæde kalve sættes sammen med en ammeko, som kan passe et par kalve, men det er ikke en udbredt praksis.
Kælvning hos malkekvæg[]
Malkekoen skal kunne kælve uforstyrret i en kælvningsboks.
Den højdrægtige malkeko bør isoleres fra flokken i en kælvningsboks, når hun skal kælve. Ellers øges risikoen for dødfødte eller svage kalve. Kælvningsbokse er enten beregnet til en enkelt ko eller til flere køer. Enkeltkælvningsbokse er de bedste fordi de sikrer god plads omkring koen og en uforstyrret kælvning.
Fælles kælvningsbokse øger risikoen for, at kalven ikke indtager den livsvigtige råmælk. En ko, der endnu ikke selv har kælvet, er nemlig stærkt tilbøjelig til lade fremmede kalve die.
Kvier, der kælver for første gang, er generelt lavt placeret i flokkens hierarki. De har ingen erfaring i yngelpleje, og er lette ofre for "tyveri" af nyfødte kalve. Endelig er der øget risiko for sygdomssmitte i fælles kælvningsbokse.
Køer på græs[]
I 2004 anvendte 74 % af besætningerne afgræsning i sommerhalvåret. Andelen er nu omkring 25 %. Den falder yderligere i takt med en støt stigning i den gennemsnitlige besætningsstørrelse.
Årsagerne til manglende afgræsning skal findes i de moderne staldsystemer. Flere og flere besætninger med løsdrift har over 100 malkekøer, og malkerobotter vinder frem. Mange landmænd mener, at løsdrift, store besætninger og automatiske malkesystemer ikke kan kombineres med, at køerne kommer på græs. Staldenes beliggenhed i forhold til græsningsarealer kan også være en årsag til, at færre køer kommer på græs, idet det kræver store græsningsarealer tæt på staldene at have de store flokke af malkekøer på græs.
Malkekøer har behov for motion, og det kan de få ude på marken. Køer på græs tilbagelægger mellem to og seks kilometer om dagen, mens køer i løsdrift kun går 600-800 meter.
At give køerne adgang til afgræsning har stor positiv indflydelse på køernes velfærd. Ud over den gode motion, har køerne mere plads til at lægge og rejse sig, de har mulighed for at ligge på et større areal med større afstand mellem de enkelte køer, der er mulighed for at alle kan æde samtidigt, og der er større mulighed for at udvise deres naturlige socialadfærd, endvidere er der mindre konfliktadfærd mellem køer på græs. Afgræsning også en positiv betydning for køernes reproduktion og sundhed. Det kan f.eks. nævnes, at der er lavere frekvens af klovproblemer i besætninger på græs end i besætninger, der er på stald året rundt, plus at dødeligheden blandt køer på græs er lavere end hos køer der ikke kommer ud.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kom i 2009 med en række europæiske forskeres risikovurderinger af malkekøers velfærd i bindestalde, sengebåsestalde, dybstrøelsesstalde og på græs. Flere af undersøgelserne viser bedre velfærd ved at have køerne på græs om sommeren, og at afgræsning har positiv indflydelse på malkekøernes velfærd.
Som udgangspunkt kommer konventionelle malkekøer ikke ud af stalden. De tilbringer deres korte højtydende liv indendørs.
Økologiske malkekøer skal være ude i sommerhalvåret – fra midt april til og med oktober. De biodynamiske malkekøer er så vidt muligt ude på markerne hele året.
I konventionel mælkeproduktion skal den nyfødte kalv være hos sin mor mindst 12 timer.
I økologisk mælkeproduktion skal kalven være hos sin mor mindst 1 døgn, herefter får kalven komælk i mindst 90 dage – visse steder fra en ammeko, den deler med 3-4 andre kalve.
Når biodynamiske køer kælver i forsommeren, bliver der et par måneder med sparsomt udbud af mælk til mejeriet, for da er det kalvenes tur til at aftage.[Kilde mangler]
Både i konventionelle og i økologiske malkebesætninger afhornes kalvene ved fødslen. Dels for at undgå skader på artsfæller og mennesker, og dels fordi dyrene skal tilpasses staldsystemerne. Biodynamiske malkekøer har deres horn i behold.
Konventionelle malkekøer fodres med afgrøder, der er behandlet med sprøjtegifte, bl.a. importeret GMO-soja, majsensilage og affaldsprodukter fra den øvrige fødevareindustri. En malkeko i et intensivt konventionelt system slagtes ud efter 3-4 års malkning. En ko kan normalt blive omtrent 20 år gammel.
Økologiske malkekøer fodres med afgrøder, som ikke er giftsprøjtede. Foderet er enten helt økologisk eller fra landbrug under omlægning. Der er garanti for grovfoder, som drøvtyggere sukker efter, og der er absolut ingen genmodificerede sager i kosten.
Biodynamiske malkekøer fodres så vidt muligt med gårdens egne dyrkede afgrøder. Må foder indkøbes, er det som minimum økologisk men helst biodynamisk
Arter[]
Naturlige[]
Opdrættede[]
Naturlig adfærd[]
Opdræt[]
Mærkninger[]
Danske[]
- Økologi
- Biodynamisk
Udenlandske[]
Produkter[]
Forhandlere[]
Danske[]
Udenlandske[]
Eksterne henvisninger[]
- http://www.dyrenesalliance.dk/veg/dyrene.html#køer
- http://www.ciwf.org.uk/farm-animals/cows/dairy-cows/welfare-issues/
Kilder[]