Fisk
Trawlfiskeri[]
I årtusinder er fisk blevet fanget op af have, søer og vandløb for at blive dræbt og spist af mennesker.
Men i de seneste årtier er efterspørgslen blevet større i hele verden. Nye teknologiske hjælpemidler har gjort det meget mere effektivt at finde og fange fiskene. I det sidste halve århundrede er andelen af vildtfangede fisk øget, f.eks. med ca. 500% bare i USA - til næsten 100 millioner tons pr. år. Derfor er de vildtlevende fiskebestande blevet procentvist meget mindre.
Når fisk fanges i trawl kommer der også andet havliv i fiskenettene. Det kan være bunddyr, planter, og andre dyr, som tilfældigvis var i havet da der blev fisket. Dette kaldes "bifangst" og kan det ikke svare sig at sælge, smides de døende eller døde dyr direkte i havet igen. På verdensplan er det estimeret at det er 1/3 af alle vildtfangede fisk, som rent faktisk er bifangst.
Fiskeopdræt[]
Landmandsbladet Feedstuff har skrevet at: "... med de nuværende fiskeri-strategier kan man kun ekspandere produktionen på kort sigt. For al fiskesvind eller hav- eller sø-livssvind betyder altid svind i andet vandnaturliv end det, som man fanger...Stor øgning i efterspørgslen af havdyrsprodukter må altså modsvares af havbrug i kontrollerede omgivelser". I en efterfølgende artikel i samme blad ser det ikke ud til at ødelæggelserne på havbunden synderligt påvirker dem, som høster profitten på vildtfangsten. De synes tilmed at det "...giver mulighed for at avle fisk i akvakulturelle miljøer, som kan give et rimeligt overskud"
Mængden af fisk opdrættet i vandbrug er blevet fordoblet i det seneste årti, og er "en af de hurtigst voksende produktionssektorer" iflg. FN's Food and Agriculture Organization. I dag er det i hele verden ca. hver 5. fisk, som er opdrættet i akvakultur.
De opdrættede fisk begynder livet i temperaturkontrollerede udklækningstanke. Herefter flyttes de til andre tanke hvor de lever deres ungdom.
Fiskene kan altså opdrættes i strengt kontrollerede tanke eller svømmerør (som kan være over 80 km² i størrelse) konstrueret på landjorden, eller de kan holdes i indhegninger i kystområder. Fisk som sættes sammen på små arealer er modtagelige for sygdomme og kvælning. Som der står i en artikel i det amerikanske landbrugsblad The Cornell Countryman: "... at opdrætte 2,500 pund fisk i knap 10 m3 vand, lader ikke rigtig fiskene trække vejret". Fisk som holdes i tætpakket, afføringsholdigt vand, fører til en udbredt brug af agrokemiske medicinske tilskud.
Dambrug forurener naturen - og dig[]
Når dambrug lægges tæt ved kysterne forurener de med deres ødelæggende affaldsprodukter og kemiske tilsætningsstoffer. Det ødelægger hvert eneste år de værdifulde naturligt forekommende vandmiljøer omkring kysterne. I en artikel i dyrlægebladet FDA Veterinarian forklares det at fiskefarmere "... bruger desinficerende midler, pesticider, vacciner og medicin indlagt direkte i foderet." Og fiskeindustrien har også brug for en løbende strøm af "sæd og produktionshormoner”, det ”er nogle 'essentielt nødvendige' behov i USA's akvakulturindustri" iflg. Food Chemical News.
Når akvakultur-fiskene når op på markedsvægten, flyttes de til oxygenmættede tanklastbiler og køres til slagteriet. Dette er selvfølgelig meget stressende for fiskene. Feedstuff siger "Konventionelle høstningsmetoder på et dambrug, såsom f.eks. optrækning med net, vil ofte stresse og ødelægge fiskene. "
Inhuman aflivning[]
Når fiskene ankommer fra dambrugene til slagteriet, hælder lastbilerne deres læs - vand og fisk - over i store metalgitre. Selve aflivningsmetoden afhænger af hvilken fisk der er tale om, eksempelvis aflives ørreder ved at blive læsset over i tanke med isvand som langsomt kvæler fiskene indtil de mister bevidstheden hvorefter de bliver slagtet mens de stadig kan være i live. Ved slagtningen af laks bliver fiskene hældt i vand mættet med carbondioxid som paralyserer dem, men en vis del af fiskene er stadig ved bevidsthed under selve slagtningen.
Ved lystfiskeri bliver fiskene efter fangst oftest dræbt ved slag mod en hård overflade, sten eller andre redskaber. Dette er ofte en usikker metode og kan ofte ende med at fisken kun mister bevidstheden og vågner senere.
Verdensorganisationen for Dyresundhed er jf. Aquatic Animal Health Code klar over problematikken ved aflivningsmetoderne på fisk, dette være sig både aflivning ved slag, kvælning eller ved elektrisk stød. Men selvom disse aflivningsmetoder har alvorlige problemer bliver de stadig benyttet, især kvælningsdøden ved at lægge fisk på is eller i vand mættet med carbondioxid bliver frarådet af organisationen men bliver til stadighed benyttet og er ikke frarådet fra EU's side.
Velfærdsmæssig aflivning af fisk skal foregå ved at fisken med et slag slås bevidstløs får hovedet skåret af umiddelbart efter den er taget op af vandet.
Arter[]
Naturlige[]
Opdrættede[]
Naturlig adfærd[]
Opdræt[]
Forhandlere[]
Danske[]
Udenlandske[]
Eksterne henvisninger[]
- http://politiken.dk/indland/ECE2049162/goer-det-ondt-dyreetikere-undersoeger-lystfiskernes-kroge-madding-ogfilosofi/?kodex=f
- http://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/25_PDF_word_filer%20til%20download/Dyrevelfærdsråd/Det%20Dyreetiske%20Råd/Udtalelse%20om%20lystfiskeri.pdf
- http://www.dyrenesalliance.dk/veg/dyrene.html#fisk
- https://en.wikipedia.org/wiki/Fish_slaughter
- http://www.aceaquatec.com/hsu-overview